Sund kost er et godt udgangspunkt for et godt og langt liv. Men sund kost er ikke bare sund kost. Den må nemlig gerne være farverig. Hvorfor, giver vi dig nogle gode grunde til herunder.

 

Kan du godt lide at spise sundt? Men synes du, det bliver for meget det samme? Eller at det er svært at få det til at se spændende ud? Så er det helt sikkert også fordi, du har for få farver på tallerkenen.

Du kan læse om de mest basale kostråd på sundhed.dk

Du får forskellige vitaminer og mineraler

Jo flere farver du kommer på din tallerken, når det er tid til frokost på arbejdet eller aftensmad derhjemme, jo bedre er det for din sundhed. For jo flere forskellige farver, jo større en variation af vitaminer og mineraler. Da flere af dem også i kombination med hinanden gør det nemmere for kroppen at optage dem, giver det kun mening at komme i gang med at komme flere farver på tallerkenen – både når det kommer til bær, frugter og grøntsager.

Det ser mere appetitligt ud

Hvad foretrækker du: En tallerken med udskårne gulerødder, peberfrugt og agurker eller en salat med rucola, granatæble, brombær, farvede blomkål og cherrytomater med kerner og nødder?

 

Flere farver gør både en tallerken og en salat f.eks. meget mere indbydende og appetitlig. Du vil derfor med al sandsynlighed også opleve en større madglæde i takt med, at du får flere farver på tallerkenen.

Du får det fysisk og psykisk bedre

Denne er lidt i forlængelse af alle de vitaminer og mineraler, du får indenbords ved at vælge forskellige farver. For når dine depoter af vitaminer, mineraler, antioxidanter og meget andet er fyldt op, mærker du det i form af en bedre fordøjelse, et højere energiniveau, en flottere udstråling og meget mere.

 

Du får med andre ord kun gode ting ud af at behandle din krop godt og ordentligt. Og mangler du en sidste begrundelse, giver det dig meget mere overskud i dit arbejde som malermester, politibetjent eller hvad end, du laver til daglig.

 

Lad derfor gerne hverdagen rime på farver i alle aspekter. Og husk, det er også okay med en dag eller to engang imellem, hvor du ikke får så mange forskellige farver. For alle kan gå død i grøntsager, frugter og bær.

Next Post

Hvad kan svenskerne lære os om mad? Læs

ons aug 11 , 2021
Svenskerne er på mange måder på forkant med mange ting, når det gælder madlavning er vi nok ret lig. Men selvom vi ligger så tæt […]